Søg
  • Majbrit A. Kirkegaard

Lever du livet modigt?



 


 

Michelle Hviid

Michelle Hviid er 48 år gammel og bor i Gentofte med hendes kommende mand og deres tilsammen 6 teenage børn.


Michelle er forfatter og er netop udkommet med hendes 3. bog her i Juni 2020, som hun netop nu skal ud og holde foredrag omkring (se datoer nederst).


Michelle har holdt foredrag i 10 år, men er fuldstændig autodidakt.


Hendes drøm om livet som selvstændig opstod fordi hun ikke kunne passe ind på en arbejdsplads, så hun så ikke andre muligheder end at blive selvstændig.


Hendes første rigtige virksomhed startede hun inden hun blev gravid med hendes første fødte Benjamin, og inden den lavede hun allerede små jobs hist og her.


Michelle er vokset op i et hjem hvor begge forældre altid har været selvstændige.


”I vores familie bliver vi ikke konfirmeret. Til gengæld bliver vi momsregistreret”

Michelle og hendes børn har rejst enormt meget. Så meget at de har skulle forny deres pas flere gange fordi de er stemplet ud.


Hun er ikke drevet af penge. Hun er udelukkende drevet af at have det sjovt og godt. Hun hader vækkeure.


Michelle blev for få år siden slået ud af en hjerne tumor og har minimale men af i dag, hvor hun er rask. Hun har dog aldrig ladet sig slå ud af det, tværtimod valgte hun at bestige Kilimanjaro med klap for øjet.


Michelle Hviid

Når Michelle taler med folk der gerne vil være selvstændige, tænker hun tit på om de tror at det er et kryds hvor de ikke kan vende tilbage til udgangspunktet.


Det er jo fair nok at man i processen opdager at det selvstændige liv ikke er noget for en og vælger at gå tilbage til udgangspunktet. Men det er nemmere at fortryde de ting vi ikke får gjort.


Michelle er enormt visuel og der er meget kort vej fra tanke til handling. Hun starter ved slutstationen og finder derfra ud af hvordan hun når der hen.


Hun når slet ikke at overveje faldgrupperne inden hun er i mål.


En af Michelles største ressourcer er hendes evne til at kommunikere og netværke.


På grund af corona krisen har Michelle ikke kunne holde foredrag og salget af hendes bog har hun for første gang stået for fordi at krisen lukkede for centrene, Arnold Busk lukkede og alle de muligheder Michelle normalt benytter til at sælge hendes bøger var væk.


Derfor lærte hun sig selv ret hurtigt at sætte en hjemmeside op, navigere i de sociale medier, og sætte hendes netværk i spil for at kunne nå i mål med salget af hendes bog.


Michelle råder dig til ikke at have et fastlåst billede af målet. Du skal vide at der kan komme noget ind fra højre der ændrer målet så det passer bedre til dig.


Michelle har aldrig lavet en forretningsplan eller en strategi i hendes virksomhed. Hun har gjort det hun har lyst til altid.


”Jeg har sagt det højt som andre ikke tør sige højt”

En af stopklodserne når man drømmer om at blive selvstændig er forfængeligheden. Forfængeligheden ved at fejle og turde stå ved sine fejl.


Michelle kommer med et eksempel som hun også bruger i alle hendes foredrag


”Her har vi A og her har vi B.
A og B har en kæmpe drøm som de begge drømmer om at føre ud i livet.
A tager springet. Knokler, kæmper, tænker, snor sig. Gør alt hvad hun kan for at få det til at lykkes, men hun ender med at fejle.
B drømmer og drømmer og drømmer og drømmer og drømmer og drømmer…. Men B gør aldrig andet end at drøm”

Hvem kan du bedst lide? Hvem har fejlet i dine øjne?


Hvilket mindset skal man besidde som iværksætter?


”Hvis man er ved at dø, så kender man sandheden. Så har man ikke plads til mere bullshit”

Michelle Hviid

Michelle har et budskab til dig om at du skal gå rundt med døden lidt i lommen. Du kan få en tagsten i hovedet i morgen. Livet er lige nu!


Og dine sidste tanker til lytterne?


”Jeg kunne bare godt tænke mig at folk kyssede lidt mere. Kiggede hinanden lidt mere i øjnene. Smagte på noget de ikke havde prøvet før. Dansede lidt mere selvom fødderne er ømme.



Du kan læse mere om Michelle, hendes liv og købe hendes bog eller se hendes foredrag på hendes hjemmeside, hendes Facebook og hendes Instagram.


Og d. 2. sep. 2020 har du mulighed for at deltage i et gratis webinar med Michelle lige her


Desuden holder Michelle foredrag på følgende datoer og lokationer


11. Aug Gentofte Kino

25. Aug Kbh UDSOLGT

3. Sep Korsør

7. Sep Svendborg

14. Sep Helsingør (Få billetter)

15. Sep Vejle

16. Sep Herning

21. Sep Aalborg (Få billetter)

22. Sep Aarhus (Få billetter)

28. Sep Køge (Få billetter)

29. Sep Odense

30. Sep Fredericia

26. Okt København (Ny)


Du kan købe din billet på https://levlivetmodigt.dk/


Se hendes video her eller hør hendes podcast her eller på din yndlings podcast app og så bank på gruppen ’Bliv kvindelig iværksætter’, hvis du vil blive klogere på hvad du kan starte op som iværksætter og hvordan du kan gøre det. Du finder gruppen her.




93 visninger0 kommentarer